 |
Troen og håbet og kærligheden vil skyde de grønneste skud
|
|
|
I biskoppens første hilsen i 2026 reflekterer hun bl.a. over Guds fred, håb og kærlighed midt i vintermørket og retter samtidig blikket frem mod kyndelmisse, konfirmandtræf og Stiftsdag 2026.
|
|
|
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
|
 |
Kan tro give styrke?
|
 |
|
 |
Flere og flere oplever at mistrives i livet, og der råbes på behovet for åndelig oprustning. Men hvordan kan det være, at vi ikke er gladere, når vi i Danmark aldrig har været rigere og friere end i dag?
Den 21. marts inviteres du til Roskilde Stiftsdag, hvor vi spørger om, hvordan tro kan være en del af løsningen? Stiftsdagen afholdes i år i Haslev. Vi begynder med en festgudstjeneste i Haslev Kirke kl. 10.00 og fortsætter derefter på Galleri Emmaus. Her kan du møde den tidligere cykelrytter Brian Holm, der i samtale med Iben Marie Zeuthen vil fortælle om sit liv – og om hvordan troen er blevet en overraskende hjælp, når det har set sortest ud. Trivselskommissionens formand, Rasmus Meyer, mener at vi skal stoppe med at snakke om en "mistrivselskrise", og i stedet påtage os en dannelsesopgave med at forankre børn og unge i meningsfulde fællesskaber. Derudover uddeles årets Palladius-priser til de ildsjæle og projekter, der gør en særlig forskel for andre. Vi tager også en videorundtur til alle provstierne, hvor vi får et inspirerende kig ind i det lokale kirkeliv og spændende initiativer på tværs af Roskilde Stift. Musik leveres af vores husorkester, Hagested Ensemblet, og musikteatret Saum, vil opføre et kammerspil bygget over sange fra højskolesangbogen. Det bliver en dag fyldt med inspiration, fællesskab og nye perspektiver. Tilmeld jer allerede nu - der er begrænsende antal pladser. Deadline: Sidste chance for tilmelding er mandag den 9. marts 2026. Tilmelding kan gennemføres sognevis eller som enkeltperson.
|
 |
|
|
|
|
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
Biskoppens 60-års fødselsdag
|
|
Biskop Ulla Thorbjørn Hansen blev den 14. januar fejret i Roskilde Domkirke, da hun i forbindelse med sin 60-års fødselsdag havde indbudt til musikandagt og afsløring af sit bispeportræt.
Alle var velkomne, og den invitation var der omkring 300, der havde taget imod.
Mandskoret under ledelse af Egil Kolind sang for, men som en af kirketjenerne bemærkede, blev der virkelig sunget igennem fra kirkebænkene. Domorganist Bine Bryndorf akkompagnerede på orglet til salmer som "Dejlig er Jorden" og "Du spør mig om håbet", og Bjarne Kundby Nielsen spillede med på trompet.
Efter musikandagten fulgte taler fra domprovst Anne-Sophie Olander Christiansen, Kirkeministeriets departementschef Christian Dons Christensen og Kongehusets ordenshistoriograf Jes Fabricius Møller, der med humor fortalte om traditionen med, at når en biskop fylder 60 år, samler sogne og provstier ind til et portræt, som kan hænge ved siden af tidligere tiders biskopper i Domkirken.
Herefter blev det nye bispeportræt afsløret, da billedkunstneren Frantz Nicolaus trak lærredet, der havde dækket portrættet, til side.
Både kunstneren og biskoppen fortalte om arbejdet med maleriet, blandt andet hvordan de havde været rundt på Domkirkens loft for at finde perspektiver og detaljer, der skulle med.
Biskoppen bemærkede, at maleriet derfor ikke kun er et billede af hende, men i høj grad også af Domkirken.
Fejringen fortsatte bagefter med tapas i de historiske lokaler i Roskilde Palæ, hvor der var flere taler og hyggeligt samvær til tonerne fra Hagested Ensemblet.
Herunder kan du se en video på små tre minutter, hvor biskoppen og billedkunstner Frantz Nicolaus, fortæller om deres arbejde med maleriet.
|
|
|
|
 |
|
 |
|
 |
|
|
|
 |
Skaberværk 2026 – Sæt kryds i kalenderen!
|
|
Skaberværk 2026 finder sted søndag den 20. september i Roskilde, og årets tema er: Guds mirakel – værd at kæmpe for.
Der vil være workshops fra kl. 13-15, hygge og debat i biskoppens have kl. 15-17 og festgudstjeneste i Domkirken kl. 17-18.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen – og overvej at gøre dagen til en fælles sogneudflugt. Inviter menigheden med til Roskilde og vær en del af en dag, hvor vi fejrer skaberværket med håb, handling og nærvær.
Det er muligt at søge om at flytte jeres lokale søndagsgudstjeneste til Roskilde, så vi sammen kan fejre én fælles gudstjeneste. Tag kontakt til jeres provsti og hør mere om muligheden for jeres sogn.
Vi er allerede i gang med at sammensætte et spændende – og vi håber, at endnu flere vil være med i år!
Mere info følger – men gem datoen allerede nu!
|
|
|
|
 |
|
|
|
 |
|
Det nye år begyndte med en nytårsgudstjeneste i Sct. Jørgens Kirke i Næstved torsdag den 1. januar.
|
|
|
|
 |
|
 |
|
Dagen efter var der nytårskur for præster i Roskilde Stift. I Landemodesalen holdt folketingsmedlem Ida Auken et spændende foredrag om kirkens rolle i regeringens opfordring til åndelig oprustning. Bagefter var der nytårstapas i bispeboligen.
|
|
|
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
Den 5.–8. januar var jeg til bispemøde og nytårskur på Amalienborg. Det var som altid en stor fornøjelse at få lov til at hilse på vores konge og dronning.
Sammen med de andre biskopper udsendte jeg en officiel opbakning til det grønlandske folk. Derudover blev det blandt andet også besluttet, at der skal laves en konference om dobbelt medlemskab i samarbejde med Foreningen af Menighedsråd.
Læs referatet fra bispemødet her.
Mandag den 12. januar var jeg med kirkeminister Morten Dahlin rundt på tur i stiftet. Vi besøgte Jyllinge Sogn, Gl. Vor Frue Kirke og sognegård, Kirke Hyllinge i Lejre Provsti og til sidst Sct. Mortens Kirke i Næstved Provsti. Jeg hørte dér om forskellige kreative og nye tiltag – særlige gudstjenester på hverdage, jazzgudstjenester, særlige sanggudstjenester i det fri, meditationsgudstjenester sent om aftenen for dem, der alligevel ikke kunne sove, og meget andet.
Onsdag den 14. januar havde jeg indbudt til musikandagt i Roskilde Domkirke og portrætafsløring. Det kan I læse om lidt længere oppe i nyhedsbrevet.
|
|
|
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
Den efterfølgende weekend var jeg inviteret til at deltage ved ordination af tre nye præster i Lund Domkirke. Eller dvs. den ene, Gustaf Björkman, var faktisk præst i forvejen fra et andet trossamfund, så han skulle ikke ordineres igen, men blev højtideligt budt velkommen i Svenska kyrkan ved søndagens højmesse i Lund Domkirke.
|
|
|
|
 |
|
 |
|
Hjemme igen fik jeg fornøjelsen af at ordinere tre nye præster i Roskilde Domkirke tirsdag den 20. januar.
Tillykke til menighederne i Sandved Pastorat i Næstved Provsti og Tjæreby-Venslev-Sdr. Bjerge Pastorat i Slagelse Provsti med deres nye sognepræster, henholdsvis Jens Lund Andersen og Charlotte Lundgren Jensen.
Og tillykke til Vestsjællands Valgmenighed med deres nye præst, Daniel Solgaard.
Jeg har i januar også været til en række O-møder i henholdsvis Rønnede i Tryggevælde Provsti, Rørvig og Nykøbing Sjælland i Odsherred Provsti, Sct. Mortens Sogn i Næstved og Snesere-Everdrup Pastorat, ligeledes i Næstved Provsti.
|
|
|
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
I går, søndag, deltog jeg i festgudstjeneste (festmesse) i Sankt Ansgars Kirke, København, i anledning af 1200-året for Ansgars udsendelse til Danmark – Nordens første apostel. Prædikant var Vatikanets næstøverste, kardinal Pietro Parolin. Vi var fire biskopper fra Folkekirken, der havde taget imod invitationen til at fejre gudstjeneste sammen i den katolske kirke.
Det var alt fra denne vintersmukke januar måned.
Ulla Thorbjørn Hansen, biskop over Roskilde Stift
|
|
|
|
 |
|
 |
|
|
|
 |
Trænger du til ny viden og inspiration?
|
|
|
Se alle tilbud i stiftes kalender, her.
|
|
 |
|
|
|
|
|
 |
|
|