|
Den 6. - og 7. juni var mere end 500 deltagere samlet til årsmødet i Landsforeningen af Menighedsråd, og jeg fik mulighed for at hilse på vores nye kirkeminister, Ida Auken, som blev budt velkommen med stående applaus. Læs mere her. Om søndagen var jeg prædikant ved årets gudtjeneste i den store sal. Orgelklubben stillede med to unge organister, der spillede til salmerne samt præludium og postludium. Læs mere om orgelklubben her.
Endelig var der i sidste uge stiftsrådsmøde. Denne gang blev mødet afholdt i Jakobskirken, da vi for tiden ikke kan være i Landemodesalen på grund af renoveringen af hovedbygningen i Palæet.
Stiftsrådet blev enige om at sende en udtalelse – et åbent brev – til kirkeministeren vedrørende forslaget om at ændre stiftsgrænserne. Udtalelsen kan læses her.
Til sidst vil jeg gerne først byde velkommen til vores nye kontorchef, Eva Smedegaard Eland, som tiltrådte stillingen den 1. juni.
Og derefter gøre reklame for den nye salmebog: 151 salmer. Læs mere om den her.
Vi ses forhåbentlig til landemodet den 17. juni.
|