BISKOPPENS NYHEDSBREV

Marts 2026

Biskop Ulla Thorbjørn Hansen

”We will remember them”

"I al vores magtesløshed har vi med vores liv den allerstørste betydning for andre mennesker og den verden, vi lever i", skriver biskop Ulla Thorbjørn Hansen i sin hilsen om en verdensorden, der kan tage pusten fra mange.
 
Læs biskoppens hilsen
Roskilde Stiftsdag 2026
 

Deadline: Tilmelding senest 9. marts

Mange oplever i disse år at mistrives i livet. Der råbes på åndelig oprustning, og flere og flere giver udtryk for, at de savner håb for fremtiden. Men hvordan kan det være, at vi ikke er gladere, når vi i Danmark aldrig har været rigere – og når muligheden for at skabe vores eget liv synes større end nogensinde? 

Den 21. marts inviteres du til Roskilde Stiftsdag, hvor vi spørger om, hvordan tro kan være en del af løsningen?
 
Stiftsdagen afholdes i år i Haslev. Vi begynder med en festgudstjeneste i Haslev Kirke kl. 10.00 og fortsætter derefter på Galleri Emmaus.

Her kan du møde den tidligere cykelrytter Brian Holm, der i samtale med Iben Marie Zeuthen vil fortælle om sit liv – og om hvordan troen er blevet en overraskende hjælp, når det har set sortest ud.

Trivselskommissionens formand, Rasmus Meyer, mener at vi skal stoppe med at snakke om en "mistrivselskrise", og i stedet påtage os en dannelsesopgave med at forankre børn og unge i meningsfulde fællesskaber.

Derudover uddeles årets Palladius-priser til de ildsjæle og projekter, der gør en særlig forskel for andre. DEADLINE for indstillinger er også 9. marts. Send jeres indstilling og begrundelse til kmros@km.dk - skriv "Palladiuspris" i emnefeltet.
 
Vi tager også en videorundtur til alle provstierne, hvor vi får et inspirerende kig ind i det lokale kirkeliv og spændende initiativer på tværs af Roskilde Stift.

Musik leveres af vores husorkester, Hagested Ensemblet, og musikteatret Saum, vil opføre et kammerspil bygget over sange fra højskolesangbogen.

Det bliver en dag fyldt med inspiration, fællesskab og nye perspektiver.

Deadline: Sidste chance for tilmelding er mandag den 9. marts 2026. Tilmelding kan gennemføres sognevis eller som enkeltperson.
 
Tilmeld jer her
Studentermedhjælper - Olivia Marie Tovborg Rasmussen
Studentermedhjælper - Asta Sophie Wind
Studentermedhjælper - Chanel Elisabeth Scheel

Byd velkommen til 3 nye medarbejdere på stiftet

Byd velkommen til tre nye medarbejdere på stiftet. Fra venstre: Olivia Marie Tovborg Rasmussen og Asta Sophie Wind, som begge er nye studentermedhjælpere i juridisk afdeling, samt Chanel Elisabeth Scheel, der er vikar i bispesekretariatet.
 
Vores Bøn 2026

Vær med til at lave Vores Bøn 2026

Op til Store Bededag inviterer vi igen i år alle i stiftet til at sende deres personlige bønner ind som bidrag til en særlig fælles bøn: Vores Bøn.

Vores Bøn bliver en mosaik af de indsendte bønner og dermed et spejl af folkeånden i stiftet anno 2026 – en bøn, der udspringer af det liv med håb og sorg, vi hver især bærer på.

Når vi samler bønner fra mange stemmer, bliver det til én stemme, der kan lyde i hele stiftet – i alle kirker – både på Store Bededag og ved andre lejligheder.

Deadline for at indsende bønner er 11. april.

 

Læs mere

Siden sidst

I slutningen af januar deltog jeg i No Words, hvor vi ærede de danske soldater, de udsendte, de faldne og deres familier. Navnene på de faldne blev læst op foran den amerikanske ambassade, og vi mindedes i stilhed – ære være deres minde. “We will remember them!”

We will remember them march
 
Den 1. februar deltog jeg i festgudstjeneste i Jystrup i anledning af genåbningen af kirken efter istandsættelse – og i den forbindelse afsløringen af en ny glasmosaik skabt af billedkunstner Simon Aaen.
Festgudstjeneste i Jystrup
Festgudstjeneste i Jystrup
Senere samme dag prædikede jeg ved højmessen i Strandkirken i Karlslunde i anledning af Diakoniens Dag.
 
Efter gudstjenesten fortalte jeg om mine tanker om diakoni og om Roskilde Stifts vision og strategi: “Sjælesorgens Kirke”.
 
Diakoniens dag

Den 3.–5. februar var der igen konfirmandtræf. Det er altid en stor oplevelse at være sammen med så mange konfirmander og se dem få en fælles og stærk erfaring med hjem. Årets tema var: Tro, håb og kærlighed.

Konfirmandtræf i Roskilde Domkirke
Konfirmandtræf
Konfirmandtræf

I februar var jeg også på besøg på Sejerø med gudstjeneste og efterfølgende rundtur på øen. Isbilen ventede uden for kirken efter kirkekaffen – en skøn og meget Sejerø-agtig afslutning.

Sejrø
Sejrø

 

I februar lagde Roskilde TV desuden vejen forbi til et interview om det nye portræt, som Franz Nicolaus har malet af mig. Se programmet her.

 

Præsidiet for Spejdernes Lejr 2026
I går aftes deltog jeg i et møde i Præsidiet for Spejdernes Lejr 2026, der afholdes i juli i Hedeland Naturpark med Roskilde og Høje-Taastrup kommuner som værter. Lejren har stort fokus på bæredygtighed, og det var også omdrejningspunktet for aftenens præsentation – en spændende og veltilrettelagt aften med deltagelse af engagerede repræsentanter fra bl.a. kulturliv, medier, kommuner, sundhedsvæsen, beredskab, fonde og uddannelsesinstitutioner.
 
Det var alt for denne gang.
 

Trænger du til ny viden og inspiration?

 
 
Se alle tilbud i stiftes kalender, her.